Tennisalbue
Den hyppigste årsag til smerter i albuen er “tennisalbue”. En overbelastning af senehæftet på ydersiden af albuen. Smerterne er moderate, men forværres ved brug af håndens gribefunktion og herunder løft. Navnet” tennisalbue” er misvisende, da tilstanden ikke kun ses hos tennisspillere, men også hos kontorfolk, håndværkere osv.
Golfalbue
En lidt mindre hyppig overbelastningstilstand i albuen er “golfalbue”. En overbelastning af senehæftet på indersiden af albuen.
Slimsæks betændelse
På albuens bagside sidder en slimsæk som ved vedvarende tryk kan blive irriteret og dermed hæve op og blive smertefuld.
Musearm
“Musearm” er ikke en egentlig diagnose, men mere et beskrivende udtryk for den aktivitet, der er årsag til overbelastningen. Arbejdet med mus og tastatur bevirker nemlig, at vi holder arm og hånd i en unormal stilling typisk over længere perioder, hvorved muskler, sener og led overbelastes. Symptomer på musearm kan være skuldersmerter, albuesmerter og/eller håndledssmerter samt føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i arm og hånd. Musearm kan i dag godkendes som en arbejdsskade, men ved hurtig indsats kan tilstanden i langt de fleste tilfælde afhjælpes.
Diagnose
Ud fra anamnesen og en grundig undersøgelse af relevante involverede områder, stilles diagnosen. Ultralydsscanning og røntgenundersøgelser kan være indikeret og kan udføres på klinikken, hvilket giver mulighed for hurtig diagnose og opstart af behandling.
Behandlingen af albuesmerter hos Kiropraktisk klinik Ishøj vil ofte bestå af flere behandlingsmodaliteter såsom ledjustering og bløddelsbehandling evt. ved hjælp af laser eller chokbølge – læs mere under behandlingsformer. Desuden vil vi vejlede i ergonomi samt øvelser til genoptræning af tilstanden for at opnå symptomfrihed samt undgå tilbagefald. En overbelastningsskade opstår ofte ved ensidige arbejdsstillinger og bevægelser af kortere eller længere varighed. En overbelastning kræver derfor aflastning. Kan man finde den udløsende årsag, bør arbejde i disse stillinger begrænses og deles op i kortere perioder. Ved mere kroniske tilstande skal arbejdsrutiner ændres betydeligt for at slippe af med smerterne. En hurtig indsats er vigtig for at undgå længerevarende og kroniske forløb.