Kiropraktor i Ishøj

Kiropraktisk klinik - centralt i Ishøj Bycenter
Klinikken har fleksible åbningstider, så du også kan få behandling enten før eller efter arbejde.
Der er let adgang til klinikken via bil eller offentlige transportmidler.
Bestil tid 4354 3320

Klinikkens åbningstider

Mandag 10.00-17.00
Tirsdag 07.00-14.00
Onsdag 07.00-17.00
Torsdag 06.00-13.00
Fredag 07.00-12.00
Top

Håndledsmerter – har du ondt i hånden?

Håndens sygdomme kan omfatte mange forskellige tilstande – fra faldskader med knoglebrud, overbelastning  af sener samt forskellige nerveafklemningssyndromer og gigtforandringer.

I hænderne er der mange små knogler og led. Der findes et netværk af muskler, sener og ledbånd, og mange nerver. Alle disse strukturer kan forårsage smerter ved sygdom. Smerter fra håndled og fingre kan stråle helt op mod albuen.

Har du smerter i håndled eller fingre. Hør om dine behandlingsmuligheder her

Hyppige årsager til smerter i fingre og hånd

Seneskedebetændelse:

Opstår ofte som følge af akut eller gentagen overbelastning. Smerter optræder særligt ved brug af hånden og fører til nedsat funktion i hånden.

Slidgigt (artrose):

Optræder normalt hos ældre mennesker. Slidgigt er multifaktoriel, hvor både arvelighed og brugen af hånden er af afgørende betydning.

Leddene er hævede og ømme, når man berører dem. Man har nedsat bevægelighed af leddene. Smerter kommer ved belastning, oftest i de yderste led i fingrene, og der kan være små knuder ved de yderste led (Heberdenske knuder). Slidgigt i tomlens grundled ses hyppigt.

Carpaltunnelsyndrom:

Skyldes at medianusnerven afklemmes ved håndleddet.

Dette giver smerter, prikken og dødhedsfornemmelse på håndfladesiden af hånden og ud i tommelfinger, pegefinger, langfinger og det halve af ringfingeren. Efterhånden opstår der svækkelse af muskulaturen. Symptomerne forværres ofte om natten, eller når armen holdes i ro. Det hjælper at ryste eller massere hånden.

Dupuytrens kontraktur

Er en sammentrækning (kontraktur) af senespejl i håndfladen og fingrene, som efter nogen tid gør det umuligt at strække fingrene helt ud. Hånden bliver sammenknyttet, så man ikke kan åbne den. Typisk 4. og 5. finger (kuskefingre). Tilstanden øges med alderen og er 5-10 gange hyppigere blandt mænd end kvinder

Springfinger

Springfinger skyldes en irritation og hævelse af bøjesenen til én af fingrene. Det medfører, at senen (fingeren) “hænger fast” i bøjet stilling. Ofte kan fingeren ikke rette sig ud selv, men ved hjælp af pres fra den anden hånd, vil fingeren pludselig kunne løsne sig med en slags spring.

Ledbetændelse

Kronisk betændelsessygdom i de små led, det vil sige specielt i hænder og fødder. Rammer 1-2% af befolkningen, hyppigst blandt kvinder. Er i reglen ensartet på de to hænder. Leddene er hævede, varme, smertefulde og har nedsat bevægelighed. Morgenstivhed i over en time er et typisk tegn

Knoglebrud/fraktur som følge af traume

smerter-haand-haandled

Behandling af håndledssmerter

Hos Kiropraktisk klinik Ishøj vil behandlingen af håndled og fingersmerter altid starte med en forundersøgelse af tilstanden med gennemgang af sygehistorie samt en grundig objektiv undersøgelse. Ved indikation foretages der røntgenundersøgelse og herefter fremlægges en behandlingsplan. Behandlingen vil typisk bestå af kiropraktiske ledjusteringer, bløddelsbehandling evt. via laser - eller chokbølgebehandling samt ergonomisk vejledning og instruktion i relevante øvelser.

Behandling af håndsmerter
Fotolia_61425141_Subscription_Monthly_XXL